Kom og deltag i vores gruppeforløb med titlen: Vær dig selv sammen med andre

Hvordan har du det, når du er sammen med en gruppe venner, kolleger, familie eller når du er sammen med et andet menneske? Hvad sker der på din inderside? 

Mærker du ro eller bliver du urolig og har du mod til at vise hvem du er, hvad du tænker, føler og mener?

Det kan være, at du holder du dig tilbage, tilpasser dig, bliver anspændt, urolig og usikker og prøver at skabe lidt distance for at kunne holde ud at være der?

Der er som regel gode grunde til, at du har svært ved at være dig selv i andres selskab. Det svære i det er, at det på sigt fører til ensomhed. Her kan en tryg gruppe være en rigtig givende og god mulighed for at øve sig i at være sig selv sammen med andre.

Kom og øv dig og lær at blive bedre til at holde fast i dig selv i selskab med andre, du er meget velkommen i vores lille og trygge gruppe.

At være en del af en gruppe og få indsigt i, at du ikke er alene med dine oplevelser, er en af de bedste kure mod ensomhed. I gruppen bliver du spejlet og mødt af terapeuterne og de andre i gruppen. Her kan du sætte ord på og tale med andre fra et andet sted indeni dig selv. Her oplever du med god terapeutisk støtte at blive forstået, og du får indsigt i, hvad der sker lige her og nu i rummet, og det kan du tage med dig i din virkelige verden og bruge der.  Du udvikler også din evne til selvomsorg og dermed til at kunne mærke og vise, hvem du er.

Giv dig selv en kærlig gave og grib muligheden for at deltage i dette gruppeforløb, hvor vi sammen arbejder med at være os selv sammen med andre gennem samtale, øvelser og undervisning.

Det vil være min kollega Janne Oreskov og mig, Berit Carius Hummelshøj, der står med ansvaret for at lede gruppen. Der er naturligvis fuld fortrolighed og GPDR bliver overholdt, så alle kan føle sig trygge og godt tilpas i vores fællesskab. Det er her du kan åbne dig og blive hørt og mødt. 

Vi har et ønske om at grupperne ikke skal være for store. Der kan maksimalt være 8 i en gruppe, og bliver vi 6 er det fint. Vi skaber et trygt og respektfuldt rum, hvor alle kan føler sig velkomne, betydningsfulde.

Hvert møde varer 2 timer fra kl. 17-19 på tirsdage i ulige uger. Vi starter tirsdag den 28. januar og slutter tirsdag den 6. maj 2025. 

Ved hvert møde vil der være en pause, hvor vi drikker en kop kaffe, the og lidt godt.

Pris for gruppeforløbet på 8 gange er kun 5000 kr. 

Vores gruppe mødes på Byleddet 12 i Roskilde,

Tilmeld dig hos:

Tilmelding til Janne på: info@oreskov.dk eller 5190 5211

eller hos mig: info@samrefleksion.dk eller  60 62 70 04

 

"Mit forløb med Berit har hjulpet mig i en svær tid, og jeg kan varmt anbefale hende. Jeg har længe haft en stærk indre kritiker, og jeg har haft svært ved at lukke for den. Gennem forskellige øvelser, har Berit gjort mig mere opmærksom på, hvordan jeg kan reducere den indre kritiker og for en gangs skyld være mere omsorgsfuld ved mig selv."

"Jeg mærkede en utrolig ro og lettelse ved dette. Jeg følte mig tryg i at dykke ned i mine inderste tanker og følelser med Berit, hvilket var med til at jeg kunne udvikle mig til det bedre. Jeg er meget taknemlig - tak Berit!"

Klient - C
"Mit forløb hos Berit har givet mig et frirum, hvor jeg i trygge rammer har kunnet udforske min følelser, tanker og livsmønstre intensivt. Jeg føler mig set og forstået med tålmodighed. Jeg mærker en stor indre tilfredsstillelse med de opdagelser jeg på denne måde gør sammen med Berit"
Klient - J
"Mine samtaler med Berit er en stor hjælp og lettelse i mit forløb med at håndtere de ting jeg går og bærer på. Berit udstråler fortrolighed og nærvær og har en god, professionel måde at være og agere på."
Klient - A
SamRefleksion

Email: info@SamRefleksion.dk
Mobil: 6062 7004

CVR: 27639429

Persondatapolitik

Terapi på følgende adresser:

Støden 3 - 3. sal.
4000 Roskilde

Sociale medier