Tro

Den svære tro

Hvad tror du på? Øjeblikket, materielle ting, videnskab, venner og relationer, Gud, naturen eller ingenting?

Troen på Gud

Det kan i perioder være rigtig svært at forholde sig til sin egen tro som kristen. Især når vi mærker, at vores liv ikke lykkes, og vi føler, at Gud har trukket sig langt fra os.

Ja, vi kan endda føle, at vi ikke har nogen forbindelse til ham, og derfor blive modløse og håbløse. Vi kan føle, at det ikke nytter noget at blive ved med at søge ham, for at få hans opmærksomhed. I perioder af mit liv, har jeg haft kvaler med at få mit liv og min tro til at give mening.

Jeg deler her nogle af de tanker, jeg engang havde om min tro og mig selv.

I mine gamle dagbøger står der fx:

”Det er sengetid. Som så mange andre aftner og dage er jeg urolig. Det handler om min frelse, jeg tænker ofte på, hvor jeg står lige nu, og lige nu er den væk. Jeg er bange. Jeg føler mig adskilt fra Gud. Mærker mørket og hjælp for hvor blev min åndelighed af?”

”I dag har jeg en stor ensomhedsfølelse. Det er tungt, det gør mig trist, men det vil gå over igen. Jeg savner fællesskab.”

Ny begyndelse

År senere begyndte jeg at gå i terapi og tale om min ensomhed, håbløshed og mit fjerne gudsbillede.  

Jeg oplevede Gud som en dommer, der udelukkende ville straffe mig, hvis jeg ikke levede et ordentlig liv. 

Jeg fandt ud af, at jeg sagde hårde ting til mig selv, om mig selv. At jeg i min tanker nedgjorde min værdi som menneske, og lukkede de døre, som Gud prøvede at åbne for at fortælle mig, at jeg er hans barn, elsket, værdifuldt og unikt.

Læs også  Katastrofetanker & Taknemmelighed

Ved hjælp af terapi gik det op for mig, at mit gudsbillede var beskadiget af min jordiske fars opførsel og behandling af mig. Jeg har lært at skelne mellem hvad der er Guds, og mine jordiske oplevelser. Det var en lang proces. Det var hele rejsen værd.

At opdage dit værd, at opleve at være elsket, fordi jeg er, det er stort. Gud er kærlighed.

Hvis din opvækst giver dig en negativ spejling af Gud, er det en god idé at tage fat og få undersøgt, hvad der foregår indeni dig.

Gør noget godt for dig selv.

SamRefleksion

Email: info@SamRefleksion.dk
Mobil: 6062 7004

CVR: 27639429

Persondatapolitik

Terapi på følgende adresser:

Støden 3 - 3. sal.
4000 Roskilde

Sociale medier